Indførelsen af vertikalt landbrug

At plante ideen

Ideen om vertikalt landbrug er ikke ny, den blev første gang foreslået tilbage i 1999 af Dickson Despommier, professor i offentlig og miljømæssig sundhed ved Columbia University. Sammen med sine studerende udviklede han et design til et skyskraberlandbrug, som, de mente, kunne brødføde omkring 50.000 mennesker.

Over to årtier senere er dette design aldrig blevet bygget, men idéen var blevet plantet, og visionen om vertikalt landbrug var nu fast forankret hos mange innovatører, landmænd og landbrugsspecialister.

**Toppen af afgrøderne **

En af fordelene ved vertikalt landbrug er det øgede udbytte af afgrøder, som man kan generere fra betydeligt mindre jord, hvilket ganske enkelt betyder, at man kan dyrke mere med mindre.

Det har også en miljømæssig fordel, for ved at bruge mindre jord er der brug for færre ressourcer til at dyrke afgrøderne, der bruges færre maskiner, og der er færre forstyrrelser for jorden, planterne og dyrene, der bor der.

På grund af afgrødernes placering indendørs er der desuden langt færre forstyrrelser af afgrøderne fra vejret – hvilket giver et større samlet udbytte og en mere ensartet kvalitet.

Alene dette betyder, at afgrøderne kan plantes, plejes og høstes 365 dage om året på grund af de kontrollerede miljøer og uafhængigheden af årstider og vejr.

Et tidligt forsøg med et vertikalt landbrug i et projekt i Skotland formåede at få træplanter til at vokse 6 gange hurtigere, end hvad man ville forvente i et traditionelt udendørs miljø.

**Det vokser **

På trods af fordelene har vertikalt landbrug været lidt af en langsom starter. Ifølge Financial Times er der i 2020 kun omkring 74 hektar operationel vertikal landbrugsjord i verden.

USA fører i øjeblikket an med over 2.000 landbrug, og Asien øger også sin brug af denne praksis med over 200 landbrug alene i Japan.

I Europa er ambitionerne voksende. Nogle af de førende virksomheder, der investerer i vertikale landbrug, har base i Tyskland, Holland og Skandinavien. I Danmark tages der initiativ til at etablere et vertikalt landbrug, der kan producere over 1.000 tons grøntsager om året.

Vertikalt landbrug er efter alt at dømme en god forretning, og det bevæger sig kun én vej: Opad. Markedet anslås i øjeblikket til at være 5,1 milliarder USD værd i 2023 og forventes at nå 15,3 milliarder i 2028, hvilket er en stigning på 10,2 milliarder på bare 5 år.

Ricisi vs. fordele

Vertikalt landbrug er dog ikke uden sine egne unikke risici og udfordringer.

For det første kræver det en betydelig startinvestering. Det er langt fra billigt at starte et vertikalt landbrug, og et estimat viser, at det kan koste over 100 millioner dollars at få et 60 hektar stort landbrug op at køre.

En anden udfordring er energiomkostningerne, som, vi alle ved, er steget voldsomt på det seneste. Det kan bremse skalerbarheden og forringe rentabiliteten. Som følge heraf har flere store globale virksomheder taget skridt til at reducere deres aktiviteter eller flytte dem til andre steder, hvor vand- og energiomkostningerne er meget lavere.

Tæt forbundet med dette er miljøfaktoren. Vertikalt landbrug er meget afhængig af kunstig belysning og har derfor et energiforbrug, der er højere end gennemsnittet i forhold til traditionelle drivhuse.

LED der blive lys

Mange virksomheder har efterfølgende vendt deres opmærksomhed mod LED-belysning med det formål at bruge mindre elektricitet, hvilket resulterer i lavere driftsomkostninger og en reduktion i CO2-udledningen.

Investeringen i LED-lyssystemer kan generelt være 2-4 gange højere end højtryksnatriumdamplamper – men afkastet af investeringen i LED-baseret belysning kan opnås efter blot 12-24 måneder, hvilket gør dem mere omkostningseffektive i det lange løb.