Højhastighedstog 

Højhastighedstog er den hurtigste måde at rejse mellem større byer på. Nogle højhastighedstog som Shinkansen (lyntog) i Japan og TGV i Frankrig kan nå hastigheder på op til 320 kilometer i timen. Det imødekommer den stigende efterspørgsel efter hurtigere og bedre rejser fra A til B og rundt i byområder, hvilket reducerer trængslen og forbedrer mobiliteten. Med sådanne hastigheder kan den type tog konkurrere med flyrejser, samtidig med at de er omkring otte gange mere energieffektive, ifølge den internationale jernbaneforening (UIC). 

Højhastighedstog er i øjeblikket kun i drift i 16 lande rundt om i verden. De fleste lande har dedikerede spor og ruter til højhastighedstog, men de kan også køre på konventionelle spor ved lavere hastigheder. Tagmonterede strømaftagere og luftledninger genererer strøm til at drive togene, som ofte har to synkroniserede motorer i hver side. 

Maglev, som er en forkortelse for Magnetisk levitation, henviser til tog, som svæver omkring 10 cm over jorden. I modsætning til traditionel jernbaneteknologi har maglev-tog ingen hjul, men bruger i stedet elektromagnetiske kræfter til at løfte toget over skinnerne. Magneterne, der bruges til maglev-tog, er superledende, hvilket betyder, at når de afkøles til -450 ℉, kan de generere magnetfelter, der er ti gange stærkere end almindelige elektromagneter, hvilket gør dem i stand til at løfte og drive toget fremad. Det betyder, at der ikke er nogen friktion involveret i disse togtyper, hvilket gør det muligt at køre ved utrolige hastigheder. Faktisk er det hurtigste, et maglev-tog har kørt, 603 km/t. 

Men det er ikke kun de høje hastigheder, der gør maglev-tog så tiltalende. Brugen af elektroniske fremdriftssystemer reducerer brugen af fossile brændstoffer og begrænser udledningen. Da der ikke er friktion på skinnerne, kræver maglev-tog generelt mindre energi for at opretholde hastigheden, og det regenerative bremsesystem genbruger energi, som ville gå tabt i konventionelle tog. Uden behov for kontakt betyder det også, at der skal udføres mindre vedligeholdelsesarbejde på skinnerne og togene, da risikoen for slitage på komponenterne er betydeligt mindre. 

Hvad er hyperloop-teknologi?

Hyperloop muliggør højhastighedstransport ved at bruge lavtryksrør til at transportere kapsler. Kapslerne bevæger sig gennem vakuum, som næsten eliminerer luftmodstanden, hvilket giver mulighed for utroligt høje hastigheder på op til 1.100 km/t. Kapslerne vil blive transporteret ved hjælp af magnetisk levitationsteknologi, hvilket betyder, at selvom passagererne rejser med høj hastighed, vil de stadig kunne nyde en behagelig og rolig rejse. Derudover er Hyperloop med sin fuldelektriske og energieffektive drift en bæredygtig transportform, som kan være afgørende for Europas planer om at blive klimaneutral inden 2050.  

I øjeblikket er mange virksomheder i gang med at teste og udvikle Hyperloop-teknologi. Der er dog stadig mindst 7-8 år til, at hyperloop-jernbaneteknologien er klar. Europas eneste Hyperloop-teststed ligger i München i Tyskland og hedder TUM Hyperloop. Det føles som lang tid, før vi kommer til at se denne futuristiske teknologi i aktion, men når den begynder at transportere passagerer, bliver den måske den nye norm.

Automatisk togdrift (ATO) 

ATO-systemer henviser til den teknologi, der gør det muligt for tog at køre med meget lidt eller ingen menneskelig indgriben. Systemerne bruger en kombination af sensorer, computere og kommunikationsplatforme til at styre togenes hastighed, acceleration og bremsning. ATO'er bidrager til et mere sikkert jernbanenet ved at minimere risikoen for menneskelige fejl, da de med præcis kontrol af togets hastighed kan holde sikker afstand til andre tog og forhindre kollisioner. De er også mere energieffektive, da de kan optimere energiforbruget og reducere spild, samtidig med at de også har potentiale til at indarbejde regenerative bremsesystemer. 

AR og VR

Augmented reality (AR) og Virtual Reality (VR) kan bruges til at tilbyde fordybende og effektive uddannelsesløsninger til jernbanepersonale. Resultatet er et realistisk miljø, som giver lokomotivførere, konduktører og vedligeholdelsesarbejdere en oplevelse af en virkelig situation. AR og VR kan også bruges til design og planlægning af nye netværk, spor og infrastruktur eller ændringer af eksisterende netværk, da jernbaneingeniører og -planlæggere kan bruge dem til bedre at visualisere og evaluere foreslåede designs. Ved at udnytte digitale modeller til at fremvise ideer giver det interessenter eller investorer et bedre billede af, hvordan slutproduktet vil se ud. 

Positiv togkontrol (PTC)

PTC er et avanceret sikkerhedssystem, der fungerer ud fra principperne om automatisering. PTC-systemer overvåger togene i realtid ved hjælp af GPS-teknologi og er designet til at forbedre sikkerheden ved automatisk at gribe ind, hvis der opdages eller forudsiges usikre forhold, som kan føre til kollisioner. Med alle oplysninger samlet i et centralt kontrolcenter kan PTC-systemerne overvåge og kontrollere toghastighederne ud fra en række faktorer som f.eks. forhold, sporets kurver, hældninger og meget mere. Hvis et tog overskrider hastigheden, kan systemet automatisk bremse eller sende hørbare eller visuelle advarsler til føreren.